Multirunner.dk Blog

Har du en plan med din plan? Eller skal Multirunner hjælpe dig med en plan til din plan?

Løbetræningsplan

 

Mange af os ligger ofte rigtig mange planer. Men det er knap så ofte at disse planer bliver gennemført! Den ene uge ønsker vi at løbe en maraton, for så i den næste uge at droppe den plan for at lægge en ny plan. Denne gang gælder det så at blive klar til en hurtig 10´er.

Det er det letteste i verden at sætte sig et mål og efterfølgende lægge en plan der skal bringe dig frem til målet, men det er straks sværere at eksekvere den plan du har lagt.

En vigtig årsag er, at de fleste ofte er urealistiske i forhold til det mål de gerne vil nå, ligesom de er for ambitiøse når det kommer til hvor ofte, hvor meget og hvor hårdt de vil træne.

Vi vil gerne nå topresultater på rekordtid.

Desværre er verden bare skruet sådan sammen, at det ikke kan lade sig gøre.

Det tager flere års kontinuerlig og planlagt træning at opnå rigtig gode resultater.

Det er super fint at have nogle drømme og nogle mål du gerne vil nå, men når det kommer til din træning, så er det meget bedre at planlægge ud fra, hvor du er henne i dag frem for at skele ret meget til, hvor det er du gerne vil hen.

En rigtig god strategi er at finde frem til den mindst mulige dosis af træning der skal til, for at du bliver en smule bedre. Det er nemlig ufattelig svært at ændre vaner og implementere nye tiltag, hvorfor denne minimalistiske tilgang ofte er den der virker bedst.

Hvis du ikke har løbet i lang tid, så er det en rigtig god idé at starte med at have en plan om at få løbet en eller måske to gange om ugen. Dels er det meget lettere at finde tid til et eller to træningspas frem for 4,5 eller 6 og dels skal der ikke mere træning til, for at du bliver en bedre løber.

Er du vant til måske at løbe 3-4 gange om ugen, så kan du starte med at se på, om du kan optimere bare et enkelt af disse pas for på den måde at blive en bedre løber.

Når du så kan fornemme at du ikke længere udvikler dit niveau, så er det tid til at lave næste lille ændring i din plan.

En god træningsplan handler derfor om at fokusere på processen, og med tiden bygge små nye lag oven på din nuværende træningsplan. Lag efter lag vil denne tilgang til din træning stille og roligt gøre dig til en bedre løber.

Denne strategi er også et vigtigt element i den måde Multirunner er udviklet. Din træningsplan fra Multirunner tager altid udgangspunkt i, hvor du er lige nu og her. Og følger du din plan, så vil disse lag blive planlagt og lagt, så de hele tiden følger din udvikling.

Et yderligere plus er, at du ved at følge en Multirunnerplan ikke behøver at spekulere så meget over, om du nu træner på den rigtige måde. Den del styrer Multirunner for dig, hvorfor du kan fokusere endnu mere på processen og nyde din træning.

Blogindlæg