Multirunner.dk Blog

Inspiration til din efterårstræning

Inspiration til din efterårstræning

Vi har lagt sommeren bag os, og foran os ligger årstiden, der giver os lyst til varm kakao og hjemlig hygge.

Men der er ingen grund til at gå i træningshi og lade din gode sommerform gå fløjten af den grund. Træningsmæssigt kræver efteråret blot, at du igen ifører dig varmt og vindtæt tøj, eller at du søger indendørs i ly for vind og vejr.

Selvom det kan være fristende at rykke træningen indendørs, hvor du kan fortsætte træningen i shorts og T-shirt, bør du ikke gå glip af de udendørs træningsoplevelser, som efteråret byder på.

Med den rigtige påklædning indbyder skovene, vejene og stierne fortsat til løbeture.

I hverdagene, hvor det bliver tidligere og tidligere mørkt, kan du fint vælge at træne indenfor. For afvekslingens skyld kan det være en god idé at vælge nogle træningsformer, der er forskellige fra din sommertræning. Du kan fint skære lidt ned på antallet af løbeture, og i stedet for at vælge løbebåndet, så træne f.eks. styrketræning, kettlebell træning, crossfit eller en gang spinning.

Ud over at træningen holder din krop i topform og sørger for, at der ikke ryger et par kilo på sidebenene, bringer to til fire ugentlige træningspas dig også fornyet energi og et godt humør i den mørke tid.

Tips til din efterårstræning:

  • Husk på, at træningstøj der er funktionelt og tilpasset årstiden giver dig langt større træningsglæde
  • Har du brug for ny motivation, giver årstidernes skiften en god anledning til at vælge nogle nye træningsformer. Prøv f.eks. styrketræning, kettlebelltræning, crossfri, spinning eller en gang svømning
  • Efterårstræning giver fornyet energi og et godt humør i den mørke tid

Blogindlæg